søndag den 24. august 2014

Haven

I søndags lånte vi motorsaven af min far og så gik vi ellers i gang i haven.

I housewarming gave havde vi bl.a. fået et Egetræ på 2,5 m - selvom vi havde ønsket os et på 25 m., men det vokser vel der opad på et tidspunkt.

Derfor skulle der to æbletræer væk i dag. Æbler som vi egentlig heller ikke så godt kan lide, og samtidigt gør at en stor del af vores græsplæne består af mos.

Samtidigt skulle et lille sygt pæretræ også væk. Det vil aldrig få lov til at vokse sig stort, da det er omgivet af et andet pæretræ og et æbletræ.

Til sidst er der vores blommetræ. Et kæmpe træ vi lige så stille har beskåret siden vi overtog huset. Træet har i så mange år været tynget af de mange tusind blommer, og er næste væltet. Derfor skulle det også have en tur med motorsaven, og så håber vi over de næste par år at kunne beskære det som vi gerne vil have.

Her er lidt før og efter billeder:
Det lille klemte pæretræ
 
Så er er luft til de to andre træer

Det kæmpe store blommetræer der vokser i alle retninger

Klippe grundigt ned, og pludselige kan vi se hele vores have

De to æbletræer foran hængekøje stativet - måske I kan se det nyplantet egetræ

Så er der kun det lille egetræ tilbage

Det lille egetræ der gerne skulle vokse sig 25 m højt


Det tog ca 3 timer og 3 turer på genbrugsstationen, så har vi fået en hel ny have :-)

Bryllup

I går deltog vi i bryllup for en af mine veninde og hendes nu ægtemand.

Det skulle ikke være vildt og stort (de har begge været gift gør), men i kirke skulle de, og så gård-party bagefter.

Fik taget en masse billeder af dem - men intet af mig selv (og har endda fået ny hårfarve, neglelæk og skræddersyet heldragt på) -  men i stedet kan I dag lige få et billede fra Berlin.


Men jeg vil i stedet fortælle om deres gave fra os af... og igen er jeg simpelthen så dårlig til at tage billeder af det jeg får lavet, så jeg fik lige et billede da jeg havde pakket gaven ind aften før.

Den er lavet af 1-kroner og på toppen sidder en knage-knop. Jeg har fundet DIY hos Strikkefåret

 
Tror de blev glade for gaven :-)


fredag den 1. august 2014

Farvel juli....

Ligger her helt stille i sengen, lytter til kæresten snorker og kattens hale der hele tiden lige så stille lufter mig i hovedet. Udenfor ringer kirkeklokkerne, fuglene pipper, naboen vander i sin have, langt borte kan jeg høre en motorcykel speede op og den stille brise sørger for at lamel gardiner blafre og solen kigger ind... ikke dårligt at starte sommerferien sådan.

Det lyder så idyllisk og det er det da også, men alt er ikke en dans på roser. Min morfar plejehjem er igang ude på ballade og nu skruer vi bissen på, der skal hver dag efter arbejde laves et eller andet i/på huset, der mangler stadig en masse men energien er lidt forsvundet, det at flytte i hus sætter kærestelivet på en prøve, det er ikke lige så nemt at blive enige om tingene, hvor skal den være, skal det her se sådan her ud, hvad med dette her osv osv - det var sgu nemmere før :-). Kreativ er en næsten ikke eksisterende ting, skal snige mig til lidt tid i den sene aftentid, hvorfor snakker naboerne i haven kl 07 - det er jo lørdag, og faktisk vækkede lamelgardinerne mig med deres larm. Men alt skal nok blive godt, vi skal bare lige slibe lidt kanter og så skal plejehjemmet tage sig sammen og passe ordentlig på min morfar !!!

Men de næste 3 uger står den på ferie. Jeg skal provianterer i Tyskland (mens kæresten er på arbejde). Vi skal holde housewarming, deltage i bryllup (ikke vores), være kreativ (har 4-5 projekter liggende) lave bryllups gaven, finde på og udføre august trådoggarn, fikse huset, nyden haven, slappe af og elske kæresten :-)

Det bedste er dog det skal ske i vores nye hus... elsker det hus og haven, det er  så fantastisk - det er svært at sætte ord på, men en vild følelse.

Så ingen tvivl om huset fylder allermest, som kan ses på en lille billede kavalkade 
over min juli måned.

Frokost på Bjarnes pølser, en lille pause i malerarbejdet.

Det gule værelse - det kreative rum

Så skal der flyttes

Første nat i huset

Tiger nyder den nye store seng

Min fødselsdag

Der slappes af i hængekøjen

Symaskinen er kommet på plads

Kreative gaver

Monty almost live

Nye nederdele til varmen

Nye bukser til en kølig sommeraften

Tiger slippes løs i haven, og han er her stadig.

Vi flytter officielt ind

Den sidste cykeltur inden ferien.

Nå ja, så bød juli også på at jeg blev moster for anden gang, fik læst 5 bøger, brugt grillen til aftensmad næsten alle dage, turer til stranden for at blive kølet ned i den hede sommer og masse af lækre is.

Så selvom udfordringer, beslutninger og det praktiske ved huset har fyldt meget, så har det sgu været en hel super fantastisk måned :-)